Notater |
- Løvenskiold, Herman, 1783-1825, Kancellideputeret, var en Søn af Kammerherre Severin (Søren) L. til Fossum Jærnværk m. m. (f. 20. Marts 1743 d. 25. Nov. 1818) og Benedicte Henriette f. Aall (f. 21. Jan. 1756 d. 21. Avg. 1813). Han fødtes i Porsgsgrund 24. Jan. 1783, dimitteredes 1800 privat til Universitetet, gjorde derefter Tjeneste som Officer ved Landeværnet og senere andensteds, blev 1803 juridisk Kandidat, 1804 Avskultant i Rentekammeret, studerede de følgende Aar dels i Gøttingen, dels i Holland, Frankrig og England, blev 1808 Medlem af Kommissionen for Norges Providering, var 1809 konstitueret som Amtmand i Vejle Amt, beklædte 1811-15 Stillingen som Amtmand i Holbæk Amt, men maatte da opgive dette Embede paa Grund af S Sygdom. Efter at denne formentlig var hævet, beskikkedes han i Erkjendelsen af «den udmærkede Dygtighed, Lyst og Iver», hvormed han havde røgtet de ham hidtil betroede Hverv, paa ny til Amtmand, denne Gang i Svendborg Amt, og udnævntes sluttelig 1822 til Deputeret i det danske Kancelli og Chef for dettes 3. Departement, men døde allerede 24. Nov. 1825 i Montpellier, hvortil han var rejst for om muligt at gjenoprette sit nedbrudte Helbred. 1804 var han bleven Kammerjunker og 1812 Kammerherre. Han var en i høj Grad sympathetisk Personlighed, elsket af alle, der kom i nærmere Berøring med ham. Han ægtede 8. Okt. 1813 Sophie Hedevig Baronesse Adeler til Adelersborg (f. 15. Jan. 1795 d. 2. April 1859), en Datter af Gehejmekonferensraad Frederik Baron A. (I, 92).
 
Thaarup, Fædrenelandsk Nekrolog 1821-26.
 
 
 
Sources
 
[S2] Dansk Biografisk Leksikon.
|